Uddannelsen til SkyggeCoach

Selvindsigt og Autentisk Styrke
Uddannelsen til SkyggeCoach er en unik uddannelse i at skabe større
indre ro og balance gennem klar og tydelig indsigt i dig selv og dine
relationer.

Hvor traditionel coaching tager udgangspunkt i personlighedens
ønsker og behov, tager Uddannelsen til SkyggeCoach dig med på en rejse
gennem skyggerne ind i dit hjerte til din autentiske kerne.

Når du er autentisk,

•    taler og handler du fra hjertet, og er 100% til stede, der hvor du er
•    er du empatisk og lyttende, samtidig med at du er bevidst om dig selv og dine grænser
•    er du fleksibel og kan se tingene fra forskelligt perspektiv
•    giver du udtryk for dig selv, og står ved den, du er
•    er indre ro og balance din naturlige tilstand

SkyggeCoaching er et ekstraordinært redskab til at se ind i dig selv,
og identificere og forvandle de tillærte mønstre og skyggesider, der
blokerer for at autenticiteten kan blomstre.

Skyggesider er det, du ikke kan se og acceptere hos dig selv, og
derfor heller ikke kan acceptere hos andre. Så længe du ikke kan se og
acceptere din egen skygge, vil du blive ved med at møde den i dine
omgivelser, og de samme konflikter og problemer vil blive ved med at
dukke op igen og igen.

Uddannelsen til SkyggeCoach er en enestående mulighed for at vende
dit liv på hovedet, og få et helt nyt syn på dig selv og dine
relationer!

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til dig, der
har et oprigtigt ønske, om at blive mere bevidst om dig selv og dine
skyggesider, og som ønsker at:


•    Være mere nærværende og fokuseret i dit liv og arbejde
•    Skabe og vedligeholde gode og harmoniske relationer
•    Opbygge og bevare din integritet – også under kriser og pres
•    Identificere og løse konflikter og problemstillinger ud fra et helt nyt bevidsthedsniveau
•    Blive mere bevidst om dig selv og tage det fulde ansvar for dit liv og dine relationer

Uddannelsen henvender sig især til ledere, HR medarbejdere,
konsulenter, coaches, terapeuter, rådgivere og andre fagpersoner, der
arbejder med mennesker og relationer i deres daglige arbejde, men kan
også tages af privatpersoner, der ønsker at blive mere bevidste om dem
selv og deres relationer.

Formål og Indhold 
Formålet med uddannelsen er, at styrke din selvbevidsthed og give dig
enkle værktøjer til løbende at identificere og forvandle dine
skyggesider og skabe kontakt til din autentiske kerne.

Uddannelsen er tilrettelagt som et 6 måneders intensivt
uddannelsesforløb med både individuel coaching samt praktisk træning ,
og  består af 5 intensive og transformerende moduler:

Modul 1:Det Indre Mesterskab  - her vil du:
•    Blive bevidst om sindets trang til vurdering og kategorisering i plus(+) og minus(-)
•    Få kendskab til skyggesider og stifte bekendtskab med 3 enkle trin til at se og forvandle din skygge
•    Lære at skabe kontakt til din autentiske kerne, og blive opmærksom på forskellen mellem indre og ydre styring,

Modul 2: Indre Balance – Ydre Ro - her vil du:
•    Lære hvordan du kan bruge livet som spejl til at identificere dine begrænsede mønstre og skyggesider
•    Teste din egen ubalance og lære at skabe balance mellem dine komplementære kernekvaliteter
•    Få redskaber til at imødegå og håndtere din konstante indre dialog

Modul 3: Følelsesmæssig Frihed - her vil du:
•    Lære at mærke forskel på destruktive emotioner og sunde følelser og de bagvedliggende behov
•    Opleve, hvordan du kan frigøre energi gennem forvandling af negative følelser 
•    Blive bevidst om, hvornår du motiveres af frygt og hvornår du motiveres af glæde

Modul 4: Frigør Energi i Familien og på Jobbet  - her vil du:
•    Blive bevidst om, hvilke indre barrierer, der blokerer for at du kan frigøre energi i dine relationer
•    Identificere og forvandle dine skyggesider ift. kollegaer og familierelationer
•    Lære at forvandle konfliktfyldte forhold til fredfyldte relationer.

Modul 5: Personlige grænser og rummelighed  - her vil du:
•   
Lære at håndtere stærke følelser i hverdagen, og at mærke efter,
hvornår det er tid til hhv. at udvide og markere dine grænser
•    Blive bevidst om, hvordan du kan bruge din intuition aktivt i dit daglige liv
•    Evaluere og tydeliggøre din personlige udviklingsproces og selvindsigt og præsentere essensen i plenum

Undervisningen foregår på små eksklusive hold med max. 12 deltagere, og der arbejdes både individuelt og i mindre grupper.

Underviser og Personlig Coach
Underviser og personlig coach under hele forløbet vil være Sociolog og
Intuitiv Coach Lone Lund Jørgensen.  Lone er indehaver af
Udviklingsvirksomheden Tampen Brænder, samt væksthuset Livsgalleriet,
og har gennem de sidste 18 år arbejdet med udvikling af mennesker og
virksomheder. Hendes spidskompetencer ligger indenfor relations- og
samarbejdsudvikling, selvværd og selvindsigt, skyggesider og håndtering
af negative følelser.

Som deltager får du:

•    90 timers intensive undervisnings- og øvelsesdage fordelt på 15 dage á 6 timer inkl. frokost  

•    3 personlige coachingssessioner á 1 ½ time med Lone Lund
Jørgensen, hvor du får mulighed for at arbejde intensivt med lige
præcis det, der er vigtigt for din proces.

•    Kaffe, the og frugt ad libitum

•    Enkelt og overskueligt kursusmateriale

Prisen for hele forløbet inkl. Individuel Coaching, Materiale, Eksamen og Certificering er kr. 18.500,-

Praktiske informationer:

Tid & sted:
Uddannelsen afholdes i Livsgalleriets hyggelige lokaler, Slotsgade 15. 2.th i Hillerød

Hold 2010a afholdes:
Modul 1:  Den 14. – 16. april fra kl. 9– 15
Modul 2:  Den 19. – 21. maj fra kl. 9 – 15
Modul 3:  Den 16. – 18. juni fra kl. 9 – 15
Modul 4:  Den 18. – 20. august fra kl. 9 – 15
Modul 5:  Den 15. – 17. september fra kl. 9 – 15

Forplejning
Kaffe, the, snacks og frugt er inkluderet i prisen. Frokost kan enten
medbringes eller nydes på en af de lækre cafeer i bybilledet.

Tilmelding og betaling
Du tilmelder dig ved at maile dit navn, adresse, tlf og email til lone@tampenbraender.dk.
Herefter får du tilsendt en faktura på hele kursusafgiften. Du er
tilmeldt, når du har indbetalt depositum på kr. 5000,-

Den resterende del betales senest 31. marts, eller afdrages med kr. 2700,- pr. modul.

Gratis inspirationsforedrag
Kom til gratis inspirationsforedrag "Kvinde gør dig fri af din skygge" den 22. marts kl. 19.00 og hør mere om uddannelsen efter foredraget. Læs mere på www.tampenbraender.dk