
Skriveskolen: levende kvaliteter
Levende kvaliteter i en tekst er de kvaliteter, som får teksten til at leve for læseren. Det er de kvaliteter, der gør, at læseren genkender, oplever eller fornemmer det beskrevne. Her følger en række af disse kvaliteter:
Informationer. Vi skriver med informationer ikke med ord. Det er værd at huske på, når man skriver tekster, som skal være levende og interessante for læseren. Abstrakte eller fremmede emner skal anskueliggøres for læseren gennem konkrete detaljer, der appellerer til sanser og situationer, statistisk materiale, illustrative eksempler, personlige erfaringer og facts.
Mennesker er dejligt konkrete. Mennesker handler, tænker, føler, siger og mener. Det kan vi forholde os til, måske identificere os med. Levende mennesker eller mennesker, som har levet, er altid godt stof. De levendegør informationerne.
- Sted. At virkelig fornemme, hvordan der er bag fx. scenen på et teater, tilfører vores viden en ny dimension. Vi bliver indviede. Sceneriet (og teksten) står mere levende for os. Desuden giver en effektiv stedfornemmelse teksten troværdighed.
Sanser. Hvis det skal lykkes at formidle fornemmelsen af et sted eller en situation må læserens sanser tages i brug. Lyde, lugte, stemninger, smag, varme, kulde, følelser (fx skribentens - nervøsiteten før mødet med et stort idol fx) får stedet, personerne og historien til at leve for læseren.



- Jens Estrup's blog
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- 1174 visninger
Kommentarer