Konfliktmægling / mediation

Konfliktmægling/mediation

Er du i konflikt med din partner, kollega eller en i din familie? Er I uenige om en bestemt sag, eller kører I bare skævt af hinanden uden helt at vide hvorfor? I ønsker begge at forbedre forholdet.

I kan vælge at tale med mig enkeltvis til at begynde med hvis I ikke ønsker at mødes.

Mæglingsmødet
I en tillidsvækkende stemning når vi i fællesskab ind til kernen af problemet. Som konfliktmægler/mediator sikrer jeg at jeres respektive opfattelse af problemet bliver hørt. Jeg hjælper forståelsen på vej ved at spørge ind til og "oversætte" de svære eller hårde budskaber imellem jer så intentionen og de bagvedliggende følelser og behov bliver tydelige. Først da kan de egentlige budskaber imellem jer trænge igennem muren af uhensigtsmæssig kommunikation.

Når kommunikationen er blevet klar og I har opnået en gensidig forståelse, kan I sammen finde en god løsning. I skal begge være tilfredse med løsningen, før vi afslutter med konkrete aftaler. Dem kan vi følge op på efter nogen tid for at se om de overholdes og giver mening, eller om der skal indgås nye aftaler.

En konfliktmægling strækker sig fra ét til flere mæglingsmøder alt efter situationen.

Som Konfliktmægler har jeg tavshedspligt, er upartisk og hjælper jer til selv at finde løsninger.

Konfliktmægling er relevant når der er et ønske eller når det er en nødvendighed at relationen og samarbejdet fungerer:

  • i familien
  • i parforhold
  • ved skilsmisse
  • i arvesager
  • mellem naboer
  • mellem grupper eller enkeltpersoner
  • i organisationer og på arbejdspladser ved samarbejdsproblemer

I vælger om foretrækker mig alene som konfliktmægler eller om I ønsker at have både en mandlig og en kvindelig mægler. Jeg inddrager gerne min co-mægler Jørn Nedergaard, der er advokat og mediator.

Skilsmissemægling
Læs nærmere om skilsmissemægling på
skilsmissemægling.dk

Signe Saxe Jessen
Tlf.: 26 79 56 08
e-mail: signe@korax.dk
www.goderelationer.dk