Mit ophold på Hippocrates Health Institute - fortsat

Da jeg den aller første dag ankom til Hippocrates Health Inst., var den første følelse, som blev vakt i mig, at hér, var jeg accepteret 100% som dén, jeg er. Jeg mærkede med det samme, at her fandtes ingen fordomme, betingelser, bedømmelser eller anskuelser i forhold til mig som menneske. Jeg ville kunne se ud, som jeg ville, sige det, jeg ville og have mine meninger, uden at nogen ville tænke mindre om mig. Det stod mig klart, at hér var et sted fyldt med (næste)kærlighed på en måde, jeg ikke før havde oplevet i mit liv, og at jeg her var elsket blot fordi, jeg var mig.

Hvad jeg de kommende 3 uger lærte var, at denne næstekærlighed gennemsyrede alt, hvad jeg oplevede og foretog mig på stedet, og dette blev i virkeligheden den største gave, jeg tog med mig hjem og videre i mit liv.

Jeg lærte, at kærlighed i virkeligheden er den mest kraftfulde medicin af alle, og at dét at give og modtage kærlighed som et udtryk på vores medmenneskelighed, flytter bjerge og heler hjerter. Mit eget hjerte åbnede sig på en helt ny og ukendt måde, som til tider overvældede mig og rørte mig helt ind i sjælen...

 På Hippocrates mærkede jeg, hvad det virkelig vil sige at "leve i nuet" og være tilstede, nyde hvert eneste øjeblik, hver eneste minut, hver eneste time, hver eneste dag, hver eneste iagttagelse og hver eneste oplevelse... jeg oplevede en samhørighed med livet, naturen, universet, menneskene omkring mig og ikke mindst mig selv, som lærte mig mere, end jeg på nogen måde havde forventet.

Jeg erfarede hurtigt, at jeg havde ovenud meget tilfælles med mine meddeltagere, for vi ønskede alle det samme: at udvikle os og lære, opnå nye indsigter, heale, opnå optimal sundhed, mærke indre fred og harmoni samt føle en forbundethed med jorden og hinanden. Hver dag kom jeg i kontakt med nye mennesker, som rørte mig på en helt speciel og unik måde, og hvert eneste menneske, jeg mødte, lærte mig noget.

 At være sammen med de andre deltagere, hvoraf mange hurtigt blev mine meget nære venner, var en af de aller største gaver ved opholdet. At komme så tæt på hidtil ukendte mennesker og mærke de stærke bånd, kærlige, inderlige relationer og en forbundethed så dyb, at det er ubeskriveligt, lærte mig noget, som jeg ikke kunne pakke ned i min kuffert, da jeg rejste hjem, men som jeg tog med mig hjem og videre i mit liv som en del af min sjæl, mit hjerte og min personlighed. 

At se og opleve, hvordan mange kæmpede for sit liv ved at se indad, dele og tage ansvar for sit eget liv, - at opleve deres tapperhed og mod, deres styrke og deres livsglæde på trods af ofte meget store forhindringer i form af bl.a. alvorlige sygdomsdiagnoser, rørte mig meget, meget dybt... det åbnede mit hjerte som fyldtes med næstekærlighed, beundring og respekt, gjorde mig ydmyg overfor livet og satte tingene i perspektiv for mig.

Selv lovede jeg mig at rykke grænser, dele, række ud og tage i mod... Jeg lovede mig selv, at jeg ville give alt, hvad jeg kunne og samtidig åbne op for alt, hvad der ville blive givet mig, og for alt, hvad jeg kunne lære. Jeg rakte ud og delte mine inderste og dybeste følelser og tanker og oplevede til gengæld en altovervældende, gennemtrængende kærlighed og en meget dyb accept... Jeg var i dyb samklang med mennesker forskellige fra mig og forskellige fra hinanden - og alligevel var vi alle ét. Vi var, på trods af vores forskelligheder, alle ens på bunden, og det skabte en solid og urokkelig følelse af forbundethed, som vi sammen fandt stor styrke i.

Der blev grædt mange tårer og åbnet op for mange af livets aspekter i form af tanker, følelser, minder, oplevelser, glæder og sorger, - men midt i sårbarheden blev der også danset, nydt samt grinet højlydt og hjerteligt... Jeg oplevede på nært hold, hvordan det ene menneske efter det andet tog sit liv i egne hænder, genvandt sundheden og blev rask. Fysisk og psykisk ødelagte og drænede mennesker, opgivet af det etablerede sundhedssystem, ankom til Hippocrates - ofte som en sidste udvej, og det var ubeskriveligt fantastisk at se, hvordan de for hver dag rejste sig mere og mere, fik mere og mere liv i øjnene og kroppen, genvandt livslysten og livsmodet og blev mere og mere raske.

 Den rå, levende kost er udrensende, helende og opbyggende helt ned på celleplan, og den er en uundværlig del af behandlingsprogrammet, men det er langtfra kun, hvad vi spiser, som definerer vores liv og helbred. Meget, meget vigtig er vores mentale, følelsesmæssige og spirituelle tilgang til livet samt vores villighed til at stå ansigt til ansigt med os selv og vores udfordringer. Raw Food kosten var en vital og integreret del af programmet, men det var de forandringer og ændringer, folk undergik og foretog, som virkelig transformerede dem. På Hippocrates oplevede jeg sand styrke og mod i andre, og jeg fandt styrken og modet i mig selv.

Jeg kom i kontakt med mig selv på en ny og ukendt måde - ikke blot gennem mine modige og stærke medmennesker, men også gennem naturen. Hippocrates Health Inst. ligger på et meget stort og helt enormt område, og naturen er så smuk, at man helt kan glemme at trække vejret af ren beundring og betagelse... der er grønt, frodigt, tropisk og eksotisk overalt, og jeg tilbragte mange timer for mig selv i naturen - dels for at vende blikket indad og dels for at nyde den tilstedeværelse, stilhed og ro, som det gav mig at være der. Efterhånden som min rytme blev langsommere og dybere, følte jeg mit hjerte slå i takt med Moder Jords pulseren, og som det inkarnerede by-menneske jeg er herhjemme i Danmark, kom det bag på mig, hvor stor en del af mig, som savner at være i kontakt med naturen og hvor meget, det i virkeligheden giver mig og tilfører mit liv.

At røre ved et blad og iagttage de bitte små dugdråber på bladet en tidlig morgen, som genspejlede solens tidlige, klare stråler... At stå ansigt til ansigt en tidlig aften med et vaskebjørnepar med fire unger... At stå en sen, stille aften i mørket og se op i trætoppene, - ikke en vind rørte sig, alt var stille, det eneste, der hørtes er cikaderne summen og firbenenes raslen i krattet... Disse og mange andre var alle oplevelser, som satte et stort præg på mig netop fordi, jeg var i ét med nuet, mig selv og naturen, og fordi jeg her for første gang i mit liv oplevede og virkelig forstod, at jeg er en del af naturen, og at den er en del af mig. Jeg indså, at dét molekyle, som det ene øjeblik er en del af et blad på et træ, det næste øjeblik kan være en del af mig. Vi er alle forbundet - fra det mindste insekt til den nyfødte baby, det største træ samt solen, månen og stjernerne på nattehimlen.

 Som jeg stod der aften efter aften i de vindstille nætter og så op i trætoppene følte jeg, at der var et meget vigtigt budskab til mig. Et budskab om stilhed... stilhed i mit sind og i mit hjerte, så jeg kunne komme i kontakt med, mærke og høre dét, som jeg virkelig er sat her på jorden for at lære. Og jeg mærkede en ydmyghed overfor livet og universet i og med, at jeg forstod, hvor lidt jeg i virkeligheden forstår... Hvordan kan vi mennesker selv med bedste evne på nogen måde tage ind og virkelig forstå omfanget af universtes uendelighed og storhed? Der er noget, der er større end os, men samtidig er dét, som er større end os, også inden i os. Der er ingen adskillelse... Vi er en del af det Guddommelige, og det Guddommelige er en del af os.

En af de mange meget vise og indsigtsfulde mennesker, som jeg mødte på Hippocrates, sagde en dag til mig: "There is a drop in the ocean but there is also an ocean in the drop".

 Vi mennesker har alle et stort - ofte ubrugt - potentiale. Vi har alle fra fødslen de ressourcer, der skal til for at leve vores liv til fulde, og det er meningen, at lige præcis du og jeg skal være her. Nu. Tænk et øjeblik over befrugtningen og over, hvor lille en chance for undfangelse, der i virkeligheden er hver måned i en kvindes cyklus. Tænk over det faktum, at det i befrugtningsøjeblikket er millioner af celler og kromosomer, men det var lige præcis de to celler, der blev til dig, som overlevede. Det var ikke en af de mange millioner andre, men lige præcis dig. Vi er Guddommelige skabninger, og vores eksistens er Guddommelig. Ikke én anden skabning på jorden er identisk med os, og vi er unikke med vores helt eget DNA og fingeraftryk. Hver eneste en af os er helt speciel med vores helt specielle formål her på jorden.

På Hippocrates bliver folk mindet om dét, de allerede ved og får bevidstheden tilbage om, at de allerede har alt, hvad de skal bruge - inden i sig selv. Når vi oplever disharmoni og bliver syge, er det et tegn fra kroppen til os om, at vi ikke har levet/lever hensigtsmæssigt, og tager vi ansvar for dette fuldt ud, kan vi heale os selv - fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt.