Terapeutisk studie – mere end blot en uddannelse

Mange mennesker med interesse for personlig udvikling, går med tanker om at tage en terapeutisk uddannelse. Med god grund.

Studiet til psykoterapeut er mere end bare en uddannelse. Det er for mange en positiv omvæltning i livet. To til fire år hvor der er fokus på forandring og udvikling. Undervejs i forløbet er der mange der helt glemmer at endemålet er at arbejde som psykoterapeut, da den personlige udvikling er i fokus. For til sidst på uddannelsen pludselig at opdage at nu er de parate til at arbejde som terapeut.

Det er der intet galt i. Slet ikke. Man kan med rette argumentere for at de fleste terapeutiske uddannelser er påtænkt tre hovedgrupper af studerende. For det første er uddannelsen selvfølgelig for dig der gerne vil arbejde som terapeut. For det andet for dig der arbejder med mennesker og gerne vil opøve dine kompetencer. For det tredje for dig der gerne vil indgå i et intenst udviklingsforløb i trygge rammer.

Studiet til psykoterapeut er mangfoldigt og udfordrende. Den personlige udvikling er gennemgående og samler de studerende i en oplevelse af at udvikling også er en fælles opgave.

Personligt var uddannelsen et vendepunkt for mig. Jeg startede med den overbevisning at det ville falde mig let og at jeg sagtens kunne arbejde som terapeut. Efter blot få undervisningsgange var denne overbevisning visnet og jeg nød blot rejsen ind i mig selv.

Efter nogle år på studiet kom følelsen tilbage. Nu følte jeg mig parat og glad ved tanken om selv at arbejde som terapeut. Men det tog altså nogle år inden at dette indfandt sig. Måske er det sådan at det skal være? At ydmygheden for studiet og derigennem andre mennesker indfinder sig for blot at omformes til en ny og mere nuanceret forståelse af mennesker. Jeg tror det.

For mig var studiet langt mere end bare en uddannelse. Om end jeg i dag gør meget brug af de faglige kompetencer i mit arbejde som terapeut. Studiet var en legeplads for udvikling, et sted for socialt samvær. For udfordringer og ro. Et sted hvor nye venskaber så dagens lys og jeg oplevede en nærhed og samhørighed som aldrig før. Efterfølgende har jeg taget efteruddannelser og deltaget i kurser – og gør det stadig. Det er en rejse der ikke ender. Og det er jeg evig glad for. 

Ja – jeg er nu psykoterapeut og arbejder fuld tid med terapi. Men årerne på uddannelsen har sat sit præg på mig langt ud over hvad jeg forventede. Og langt mere end mine år på universitetet.

Alt godt

Studievejlederen på Psykoterapeutisk Institut