Kærligheden til livet
Kærligheden til livet betyder at vi kan finde ind til at elske det liv vi nu en gang er tildelt, eller til at elske de livs omstændigheder vi er i lige nu. Kærligheden til livet bliver lettere at finde når vi indser at vi selv og KUN vi selv er skabere af det liv vi lever her og nu. Vi deler livet med mange mennesker for den sags skyld med alle mennesker, men lige meget hvor vi er placeret i livet kan de fleste af os flytte vores fokus hvis vi ønsker det.
Sjælens rejse
Alle de prøvelser vi kommer ud for, er alle sammen nogle der skal forfine vores sind og vores måde at agere og interagerer med andre på. Medfølelse vokser ud af erkendelse og selvindsigt, vi kan ikke tænke os til medfølelse, men vi kan leve os til at forstå medfølelsens væsen, og derigennem have medfølelse med andres liv og deres livssituation.
Medfølelsen skal mange af os desværre lære på den hårde måde, ved at vi selv skal gennemleve et utal af forskellige følelser, og ubalancer. Men også en stor del af livets virkelige glæder, kærlighed, hengivende, latter og glæde skal vi lære.
Denne pallet af følelser er med til at forme vores medfølende og indsigtsfulde sind. Nogle mennesker er født med en helt naturlig medfølelse for andre, men de fleste skal lære den gennem det liv de lever i hverdagen. Derfor er konflikter, smerter og afsavn , krig , og ufred en del af menneskehedens liv. Men når der kommer en erkendelse ind i os at vi selv er skaberen af vores liv begynder der at ske fremskridt for os.
Det kan være meget svært at påtage sig sit eget ansvar for eget liv, især når livet viser sig fra sine svære sider. Men det kan lade sig gøre at lave en "turn around" på hele sin livsindstilling lige meget hvor svært livet har været i fortiden og er lige nu. Det geniale ved livet er selve livets gave som vi kan forvalte som vi nu en gang bedst kan med de evner vi nu en gang er tildelt. Og hele tiden huske os selv på at VI er skaberen, hvis vi har et ubalanceret liv, er det ikke andre har pålagt os, det har vi selv.
Det er også vigtigt at erkende at vi nogle gange alle "hard times" fordi der er nogle følelser vi ikke forstår, og så må vi se at få dem lært.
Det vanskelige er, når tankerne og derved også følelserne trækker os rundt i manegen og får os til at ligne en robot og til at handle som en robot, så kører vores liv i ring. Men vi er ikke robotter vi er tænkende væsner der har fået tildelt et liv, et liv på en smuk planet med oceaner af muligheder. og jo hurtigere vi lærer medfølelse med andre jo hurtigere kan vi være med til at yde vores bidrag i den globale udvikling frem imod en menneskehed der er fuld af kærlighed, medfølelse og fred.
Kærlighed til vores liv er den største kærlighed vi kan opnå. Kan vi finde ind til den så kan vi finde skønheden og kærligheden i alt hvad livets rejse byder os, så er vi nået et godt stykke vej til at skabe et positivt liv, og vi kan finde overskud til at udvise og efterleve medfølelse.
Kommentarer