Psykoterapi eller Pseudoterapi?
af Kresten Kay den 26/11/2011
I fælles forståelse mellem Kresten og redaktionen på levlykkeligt er dette blogindlæg fjernet. Årsagen hertil er at indholdet i indlægget lægger op til diskussion som ikke falder inden for levlykkeligt.dk's rammer. Kresten tager gerne diskussionen op på hans private blog. Se under profil.
Mange hilsner Kresten Kay og redaktionen på levlykkeligt.
»











- Kresten Kay's blog
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- 936 visninger



Kommentarer
Hej Hanne,
Tak for opbakning! Det glæder mig at vi er mange der kæmper for lødigheden af faget!
Og tak for venskab ;-)
Alt godt
Kresten
Kære Lotte,
Tak for din kommentar.
Jeg kan forstå at du føler dig ramt af mit indlæg - det beklager jeg. Jeg kender dig ikke og har ikke ment at ramme dig personligt. Naturligvis kan jeg intet sige om dine personlige bevæggrunde - og hvis jeg kendte dem, ville jeg heller ikke fremstille dem på en blog. Derfor kunne jeg ej heller forestille mig at nævne navne, pege på enkelte personer eller andet. MEN det er vel tilladt at være deltagende i en diskussion om kvalitet og lødighed af uddannelse af terapeuter?
En vigtig kvalitet for enhver psykoterapeut er at kunne skelne mellem situationen og det situationen gør ved dem. At kunne skelne mellem fortidens spøgelser og nutidens oplevelser - er du enig?
Vigtigt at kunne fornemme budskabet, istedet for at tage ord personligt - føle sig angrebet eller truet. Eller hvordan ser du det?
Som jeg skriver i indlægget har jeg stor respekt for flere af underviserne på EFT Instituttet, kender dem både personligt og som fagfolk, og vil med glæde ønske dem alt det bedste i fremtiden.
Etik - ja - på alle måder et vigtigt emne. Et ganske svært begreb at definere. Men jeg er åben for diskussion, hvis du vil komme med dit bud på en definition?
Er det klienterne, undervisere, uddannelsested, eller studerende der handler om? Er det nytteetik, eller hedonisme? Hvilken form for etik tilskriver du dig?
Mine holdninger står naturligvis på min egen regning og har intet med Psykoterapeutisk Institut at gøre. Og alt hvad der står i indlægget er min personlige holdning som jeg hæfter for.
Selvom jeg på ingen måde prøver at gemme mit engagement og tilknytning til Psykoterapeutisk Institut. I indlægget står der jo også "mit" gamle uddannelsested, så det er ingen hemmelighed. Du kan finde dem under min profil på levlykkeligt. En profil der er min personlige og intet med Psykoterapeutisk Institut har at gøre.
Du trækker væsentlige problematikker op i din kommentar. Jeg har skrevet om det meste på min blog og du er velkommen til at kommenterer. Og hvis du, som man jo kan læse, ved hvad der sker for de 29 andre, kan du jo passende kommenterer på deres vegne også. Der er vel det eneste etisk rigtig? En for alle, alle for en - eller kan den enkelte stå alene i verden? Hvem er det 'vi' du hentyder til?
Som en kollega til en anden - hvad er det nu 'vi' i en personlig udtalelse er markør for? Er det symbiose eller selvstændighed?
Alt godt til dig - min fremtidige kollega!
Kresten
Hej Kresten
Du milde skaber en fantasi du har om de studerende, der har forladt Psykoterapeutisk Institut i København for i stedet at studere på EFT-instituttet.
Da jeg læste din artikel måtte jeg ganske enkelt slå mig på låret af grin, det er fuldstændigt latterligt skrevet, så langt ude at jeg ikke engang kan hidse mig op over de vilde løgne og voldsomme overtolkninger du kommer med - ha ha ha....
Et kort øjeblik fik jeg lyst til at komme til genmæle. Men det er ganske enkelt for meget energi, at lægge i noget der er så usandt.
Hilsen
Marika Almskou
Hej Marika,
Tak for din input og den energi du allerede har brugt. Ærgerligt at du opfatter det som forgæves. Og ærgerligt at du ikke kan se igennem eksemplet med EFT Instituttet og se problematikken fra et andet perspektiv. Problematikken vedrørende psykoterapeuters uddannelse generelt.
Det glæder mig dog at jeg har bragt et grin på dine læber - så var indlægget det hele værd!
Mon ikke du alligevel kom med det genmæle? Om ikke andet end ved dit grin? Eller ved at oprette en profil på levlykkeligt og kommentere på mit indlæg? . Men velkommen! Det er altid dejligt med nye vinkler og indspark i diskussionen.
Det ville ellers glæde mig hvis du tog bladet fra munden og fortalte mig din sandhed. Hvordan ser du på psykoterapeutiske uddannelser? På hvilke kvaliteter en psykoterapeut skal mestrer? På tillid, kontakt, autenticitet og ikke mindst væren? På metode og møde?
Hvordan skal man som klient sikre sig at man rent faktisk vælger en terapeut med grundig og lødig uddannelse? Hvad siger terapeutens faglige baggrund om vedkommendes evner? Hvordan sikrer man sig som psykoterapeut at man ikke bliver forledt af symbiosens magiske kraft (livmoderen)?
Mine skriverier er altid koleriske - det vedgår jeg mig gerne. Blot for at få en god diskussion i gang.
Alt godt
Kresten
Kresten,
Jeg synes det er ganske relevant med en diskussion om kvalitet og lødighed af uddannelsen af psykoterapeuter og faget i al almindelighed. Det har jeg selv mange holdninger til (hvilket er en af grundene til, at jeg har valgt at forlade Psykoterapeutisk Institut), og jeg mener bestemt, det er tiltrængt med en debat om emnet. Det er din fremstilling af situationen på Psykoterapeutisk Institut, som ganske enkelt er komplet uigenkendelig for mig. Jeg får svært ved at læse dit såkaldte budskab, fordi jeg ser det pakket ind i støj.
Hvis dit spørgsmål vedr. at fornemme budskabet bag ordene kontra at tage det personligt i virkeligheden er et spørgsmål til min personlige reaktion på dit indlæg, så lad mig betrygge dig; Jeg føler mig ikke ramt af dine ord, for de beskriver ikke noget genkendeligt – hverken i mig eller mine medstuderende. Jeg undrer mig over den indpakning, du serverer dit budskab i, for i mine øjne gavner den ikke missionen om en saglig og ikke mindst generel debat om lødighed af faget. Tværtimod. Jeg ærgrer mig over, at læseren efterlades med et så begrænset og i mine øjne fejlagtigt billede af både EFT-instituttet som uddannelsessted og de studerende, der har valgt at fortsætte dér. Ærgeligt og unødvendigt. Det gør mig i tvivl om, hvad din mission egentlig er.
Ja jeg mener, det er vigtigt at kunne skelne mellem situationen og det, situationen gør ved én. Og den enkelte kan da forhåbentlig stå på egne ben i verden. Dette har i hvertfald været nødvendigt for de studerende, som forlod Psykoterapeutisk Institut - den trygge og velkendte rede. Da jeg tog beslutningen, eksisterede EFT-instituttet ikke, så det var ikke en bevægelse mod noget trygt og velkendt. Det var en bevægelse væk fra noget, som ikke længere var rigtigt for mig. Og det var ikke spor trygt. Hvis det var tryghed jeg ønskede, så var jeg blevet, hvor jeg var - i vante rammer - og ikke vovet at forholde mig kritisk til den uddannelse, jeg betalte en god sum penge for.
Når du spørger hvad brugen af 'vi' er en markør for, får jeg lyst til at spørge, hvorfor du overhovedet stiller det spørgsmål. Hvad er formålet med at 'høre mig' i forskellen på symbiose og selvstændighed – i denne 'generelle' diskussion om lødighed af psykoterapeutuddannelserne? Er det en antydning, jeg skal forholde mig til på et personligt plan eller i forhold til den generelle debat, du påstår at ville have? Jeg finder det ganske irrelevant og ikke mindst arrogant at spilde både min tid på sådan noget vrøvl. Personligt foretrækker jeg at kommunikere så klart og direkte som muligt – både af respekt for den jeg er i dialog med og for læseren, som gerne skulle kunne gennemskue budskabet og ikke forvirres yderligere af tågede antydninger og indirekte stikpiller, som leder dialogen i et utal af retninger - og langt væk fra emnet. Vil du ikke mene, at det er en fordel?
Det ‘vi’ jeg hentyder til, er en gruppe individer, der har bevæget sig væk fra det samme sted af de samme årsager. Fællesnævneren for os er dels, at vi ikke længere var sikre på den faglighed og det indhold, vi havde fået stillet i udsigt - og dels en stor utilfredshed med kommunikationen på instituttet, behandlingen af de studerende og deres videreformidling af det, der i deres verden var faktuelt og sandt. Det vil jeg kalde at forholde sig til selve situationen. Vil du ikke? På det punkt kan jeg rent faktisk tale på vores alles vegne – for det er såmænd et helt formelt fælles ståsted. Jeg har aldrig fra nogen af disse studerende hørt, at der skulle være tale om det, du så malende beskriver i dit indlæg.
Du skriver at du aldrig ville omtale mine personlige bevæggrunde for at forlade PI her. Det kan da godt være, men nogens bevæggrunde har du jo omtalt. Hvorfor deres og ikke mine? Hvad er forskellen? Og er det nu også deres bevæggrunde... eller er det din fantasifulde tolkning? Jeg får også lyst til at spørge, hvor mange studerende, du egentlig hentyder til i dit indlæg – og hvor du har fået din mægtige indsigt om deres psykiske kramper og livmoder-længsler fra? Og ville du have meget imod at understrege overfor læserne, at dit indlæg ikke er et generelt billede af alle de ’fremtidige kolleger’, der færdiggør deres uddannelse på EFT-instituttet? Bare for at gøre budskabet klokkeklart og tydeligt for alle. Det ville jeg sætte stor pris på.
Ak, hvis bare budskabet i dit oprindelige indlæg havde været så klart som i dit svar til Marika. Relevante spørgsmål til en relevant problemstilling... vel at mærke uden støj fra en stadig tilspidset situation og tarvelige påstande, som indbyder til genmæle. Det ville have overbevist mig om, at det du virkelig ønskede, var en generel debat.
Godnat herfra
Lotte
Kære Lotte,
Tak for din tilbagemelding. Det sætter jeg pris på.
Som jeg skriver ganske tydeligt og klart i indlægget er der flere undervisere på EFT Instituttet jeg har stor respekt for. Fagfolk jeg med glæde den dag i dag selv ville undervises af. Fagfolk der kan deres terapeutiske håndværk. Det håber jeg ikke at der er tvivl om! Ellers læs starten på mit indlæg igen. Derfor vil jeg slet ikke have noget imod at påpege at mine fremtidige kollegaer med uddannelse fra EFT Instituttet kan være lige så dygtige eller dårlige terapeuter som uddannede fra andre institutter.
Og jeg gentager det gerne for alle der igennem indlægget mener at jeg har en mission om at ramme et enkelt Institut eller uddannelse. Ej heller vil jeg promovere en uddannelse frem for en anden, men snarere diskutere vigtigheden af en lødig uddannelse. Og hvilke sårbar situation man står i som studerende – ligegyldigt hvilket uddannelsessted det drejer sig om.
Problematikkerne er belyst igennem eksemplet med opsplitningen af de to institutter og er ikke ment som andet. Jeg beklager – og kan sagtens forstå – at du og andre føler jer ramt. Livmodereksemplet eller fader moder diskussionen er desværre ikke taget ud af min fri fantasi – psykisk krampe er, ligesom pseudoterapi er et udtryk fostret af min fantasi.
Det er jo ikke første gang at der sker opsplitningen af terapeutiske uddannelsessteder. Og bliver nok heller ikke sidste. På mange måder et sundt tegn, idet det vidner om dynamik og nytænkning. Men da den psykoterapeutiske uddannelse, ligegyldigt uddannelsesstedet, er en privat uddannelse uden megen kontrol, er det i mine øjne væsentligt at værne om både studerende og kommende klientel. At mine eksempler for dig og andre til at skrive kommentarer og deltage i debatten er jeg glad for! Et indlæg der ikke er farverigt og malende, ville nok have svært ved at starte en diskussion. Pseudoterapi og andre lignende udsagn giver jo netop bolden op, så der kommer reaktioner.
Dit personlige valg har jeg fuld respekt for og vil ikke sætte spørgsmålstegn ved. Det glæder mig at du så inderligt står inde for dit valg.
Mine spørgsmål til dig er ikke ’i virkeligheden’ et spørgsmål til din personlige reaktion. Det er blot spørgsmål jeg stiller for at få åbnet en diskussion med dig og andre om hvilke kvaliteter der er væsentlige i terapi og under uddannelsen. Ikke andet. Fordi jeg mener diskussionen er relevant for mig, for dig, som for alle der opsøger en psykoterapeut. Jeg er ikke ude på at høre dig i andet end dine refleksioner og overvejelser om terapi. Jeg sidder bestemt ikke inde med det endelige svar, men er interesseret i nye vinkler og andres input.
At du ikke kan lide indpakningen tager jeg til eftertanke – tak for påmindelsen. Nød lærer nøgen mand at skrive - og jeg vil pakke budskabet anderledes ind en anden gang.
For mig har levlykkeligt.dk altid været en platform for gode relevante diskussioner mellem mennesker med interesse i personlig udvikling. Og forskelligheden af disse holdninger er til stor inspiration for mig. Jeg vil meget gerne bibeholde denne inspiration og gode tone (selvom jeg i dette tilfælde ikke helt lever op til egne kriterier!). Derfor vil jeg opfordre dig og andre der har mere personlige holdninger og reaktioner på mit indlæg om at henvende jer til mig direkte på min private blog eller via email - jeg lover at svare også offentligt på min private blog hvis der er brug for det. Kontaktoplysninger findes på min profil her på levlykkeligt.
Alt godt
Kresten
Godmorgen Kresten,
Jeg forstår, hvad du selv mener, meningen med dine skriverier er - og dog signalerer indholdet i dit indlæg og svaret til mig noget andet. Faktum er at det rådne æg er kastet, og stanken forsvinder ikke ved forsikringer om, at det var ment som en håndfuld rosenblade.
Jeg bemærker, at du ikke besvarer mine spørgsmål vedr. dine udtalelser om den konkrete situation og de studerende, hvis psyke du åbenbart har direkte adgang til. Jeg er meget nysgerrig på, hvordan det hænger sammen, at en underviser/studievejleder ved Psykoterapeutisk Institut udtaler sig offentligt om en sag, der ikke er juridisk afklaret. Om du udtaler dig på egne eller instituttets vegne er sådan set underordnet. Jeg tvivler på, at du har fået din 'indsigt' i sagen som privatperson. Jeg kunne fristes til at sige, at dette ganske fortræffeligt illustrerer, hvad jeg ser som den mest slående forskel på de to institutters grundlæggende værdier. En af parterne er konsekvent blevet i egen baghave og har forholdt sig sobert og respektfuldt i forhold til den anden part...
Hvis du skulle have mod på at møde mig i min nysgerrighed, kan vi jo fortsætte dialogen et andet sted, så vi ikke tilslører dette 'generelle' oplæg til debat mere, end det allerede som udgangspunkt er blevet. ¨
Er du frisk på en udfordring? Jeg har en forestilling om, at du er i stand til at formulere et formidabelt oplæg til en generel debat om lødighed af faget uden at farve den med din egen fantasifulde fortolkning af specifikke uddannelsessteder og de studerendes bevæggrunde i en aktuel og uafklaret situation. Jeg er sikker på, at du stadig kan anvende malende udtryk som 'pseudoterapeuter' til at tiltrække læsere, uden på urimelig vis at måtte at give disse udtryk en konkret adresse. Hvis du har mod på at erstatte dette noget mudrede oplæg, som grænser til tarvelige injurier, med et der rent faktisk understøtter dit påståede motiv og forholder sig generelt til emnet, vil jeg mægtig gerne deltage i debatten. Den er hårdt tiltrængt!
God søndag.
Lotte
Kære Kresten! Åh, hvor bliver jeg forstemt, når jeg læser dit indlæg. Hvis dit budskab er at betone vigtigheden af at skelne mellem kvalitet og fup i den psykoterapeutiske verden, er jeg naturligvis enig, men jeg er bange for at budskabet drukner i dine insinuationer, ukorrekte antagelser og fordømmende formuleringer med navngivne psykoterapeutiske instituttet som aktører. Jeg er - som du ved - en af de 9 undervisere/terapeuter, der i sommer forlod Psykoterapeutisk Institut og siden har været med til at skabe det nye EFT-institut. Når 9 meget erfarne, veluddannede og etablerede psykologer/psykoterapeuter tager et så drastisk skridt og forlader det sted, som de har arbejdet på i mange år og træder ud i det store uvisse, er der naturligvis meget tungtvejende grunde til det. Disse grunde vil jeg ikke drøfte med dig her på en åben blog, men jeg vil meget gerne invitere dig til en dialog - og på besøg på vores nye EFT-institut i Borgergade. Kresten, du har mit telefonnummer og skal være velkommen. Jeg håber ikke, at der skal føres krig om emnet her på levlykkeligt. Gode hilsner fra Hanne Brit
Hej Kresten,
Smiler – jamen dog! Hvem siger jeg ikke kan se problematikken? Jeg griner blot af dit farvede indlæg.. Jeg kan afgjort se Problematikken vedrørende psykoterapeuters uddannelse generelt, men jeg læser dit indlæg som ”psykoterapeuter fra Psykoterapeutisk Institut VS psykoterapeuter fra EFT-instituttet”
Jeg ser ikke et problem med, at tage bladet for munden og udtale mig om hvordan jeg ser uddannelsen, kvaliteter hos psykoterapeuter osv. Men igen må jeg sige – det er ikke det budskab jeg føler du lægger op til, jeg synes ikke du er faglig i dit budskab, men mere bruger energi på at komme med store fantasier om de studerende der har valgt noget andet end Psykoterapeutisk Institut
Jeg er ikke imponeret over din metoden for at få en diskussion i gang, særigt når jeg læser på på LinkedIn at du er studievejleder samt underviser på Psykoterapeutisk Institut, så tænker jeg på hvad din agenda er.
Og... en anden tanke der lige slår mig - er der ikkke tavshedspligt vedr. de elever der har gået på Psykoterapeutisk Insituttet?
God søndag
Marika
Til alle implicerede parter,
I min uvidenhed er jeg trådt over grænsen, trådt mennesker uforvarende over tæerne.. Og jeg undskylder. Jeg har på ingen måde ville rette min kritik mod enkelte personer eller institutter. I bagklogskabens lys, står det klart at min indlæg naturligvis kan opfattes sådan - der er jeg ked af og tager helt og aldeles ansvar for. Et dårligt valgt forum at udtale mig i og det er jeg ked af.
Jeg vil gerne tage diskussionen op om terapeutiske uddannelser generelt - også her på levlykkeligt.
Med ønsker om en god søndag til alle
Kresten
Kære Alle,
Efter nærlæsning og eftertanke, vil jeg blot komme med en afsluttende bemærkning. Jeg er glad for at indlægget er fjernet på min opfordring og i forståelse med levlykkeligt - Som jeg allerede har skrevet, undskylder jeg at have trådt mennesker over tæerne og gisne om grunde til handlinger jeg ikke ved noget om. Eller i hvert fald ikke har mandat til at skrive om! Jeg er glad for at mine tanker er blevet gjort til skamme. Det var ikke min hensigt at skade eller såre nogen. Og endnu mere glad hvis mine formodninger og indsigt ikke står til måls med virkeligheden. Dejligt at lære.
Når det er sagt, vil jeg påpege mht tavshedspligt og etik, at indlægget på ingen måde indeholder information som er givet mig hverken i terapisituationer eller i min rolle som underviser i træningsgruppe.
Jeg arbejder fuldtid som terapeut, har gjort det i flere år, og er derfor velbevandret i det terapeutiske landskab. En subgruppe af samfundet hvor diskussioner går lystigt og er frie - også i forhold til metoder, udøvelse af terapi. Min tavshedpligt omfatter viden opnået igennem terapi og under kontraktforhold - ingen information herfra er meddraget i indlægget. Hvilket aldrig vil forekomme fra min side.
Og tak for diskussion på mit nye indlæg - det sætter jeg pris på.
Alt godt
Kresten
Kære Mette,
Et spørgsmål som jeg ikke vil besvare her på LL, idet det er en intern diskussion som ikke er af almenoplysende karakter - hvilket er et krav fra LL's side. Og som jeg ganske tydeligt har overtrådt i mit indlæg, hvorfor det på min opfordring og i fælles forståelse med redaktionen på LL er blevet fjernet.
Du er velkommen til at skrive til mig og jeg vil give dig svar. Find mine kontaktoplysninger under min profil.
Alt godt
Kresten
Til orientering:
Vigtigt for redaktionen på moderskibet Levlykkeligt er det at understrege at vi ikke på nogen måde er part for nogen af de holdninger der er fremlagt i denne sag. Dette ville være stik imod hensigten og ophavet til levlykkeligt. Fra cockpittet forholder vi os betragtende på afstand - dog med hurtig indgriben hvis nogen bryder med den redaktionelle linje som vi i alles interesse værner om (især: ”at blogs skal have almen interesse og give læseren noget med hjem at tænke over” som skrevet står i (klik på link): Levlykkeligts blog politik.
Da Kresten Kays blog udviklede en karakter af indforståethed, valgte vi, i samråd med Kresten Kay (som i dette tilfælde har undskyldt, og åbenlyst fortrudt) at fjerne bloggen. Ingen er døde, og husk nu at Julen, tilgivelsens fest, står for døren.
Alt det bedste
Team Levlykkeligt