Solopgang

 Jeg mistede min helt og mit idol - nemlig min far - sidste år, og savnet er tungt og slidsomt. Men når savnet er værst, så må jeg huske på glade ting og jeg og kun JEG er i stand til at vende mit humør og min indstilling til livet

Somme tider kan man fortabes i sorg og bekymringer, men det er stadig noget jeg vælger selv. Hvis JEG vil have det bedre, så må JEG gøre noget. Det hjælper ikke at vente på at nogen redder mig eller at det går over af sig selv.

Hvis det ikke har hjulpet at vente eller at stirre tomt ud i luften, mon så det gør det nu? Så må jeg tage fat og gøre noget andet. Der skal også være tid til at være ked af det og til at sørge, men når det fylder hele verdensbilledet, så er det tid at gøre noget.

Kig op over dynen, og spænd løbeskoene på. Ok - jeg løber faktisk ikke, men går, men 1½ times aktiv powerwalking hjælper rigtig meget på humør og kondition. Sikke en masse energier man får frigjort og sikke en masse tanker man kan nå rundt om. Og hov, - hvad var det?! - en negativ tanke? - nej, væk med den. Kun positive tanker. Først er det svært, og så dukker der flere og flere op Somme tider hopper der en grim tanke ind på banen og vil spille med, men NEJ den får ikke lov.

Det er kun solopgang og lyset der tæller. Mærk varm, se lyset og føl forandringen. Så lidt skal der til. Nu bliver jeg ved og ved og ved ... og sang og motion er vejen frem ikke kun ud af sorgen, men vejen til at blive et helt menneske igen. Vejen til solopgangen og et nyt liv.