Hjem til modstand

Der lugter stadig muggent i opgangen efter oversvømmelserne i København sidste måned. Så jeg skynder mig at låse døren op, smider kufferten ind i min lejlighed og lukker døren i hovedet på lugten af jordslået kælder.

Hjemme igen.

Det er mærkeligt. Selv om her er rart, føles det ikke helt som hjem. Jeg forsøger at ignorere følelsen ved at gøre helt normale ting som at tage mine sko af, skænke et glas vand, gå igang med at pakke lidt ud.

Så åbner jeg min post og finder et brev fra kirkekontoret.

Kirkekontoret har modtaget din ansøgning om navneændring og vi må desværre informere dig om at din ansøgning ikke kan imødekommes, da navnet Kalsmose ikke er et frit navn. Adgang til at bruge et navn, som ikke er frit gives kun til individer med et slægtsforhold til navnet. Det er muligt at tage et beskyttet navn hvis du opnår samtykke fra alle bærere af navnet. Samtykke skal foregå på en officiel formular godkendt af Familiestyrelsen.

Bum. Velkommen hjem.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke. Er det et tegn på, at jeg skal stoppe? Eller er det den form for modstand, der altid opstår, når man går efter sine drømme? Fordi noget skal deales med.. måske min egen modstand?

Uanset hvad det er, så lyder det lige lovlig umuligt at gennemføre. Jeg kunne vel egentlig bare betragte hele rejsen som et sjovt eksperiment og tage oplevelsen og den læring jeg har fået indtil nu med mig?

Nej.

Jeg er nødt til at dokumentere ændringen overfor verden. At bekræfte, at det er den virkelighed jeg ønsker at skabe. Ellers eksisterer det kun i mit hovede og alt vil hurtigt blive som før.

Jeg giver ikke op.

Læs mere om Helena's navne og identitetsskift

Helena Christiansen