Der sker aldrig ingenting - skærp sanserne og mærk nuet

Har du nogensinde tænkt over, hvor meget du går glip af, når dine tanker kredser om fortiden og fremtiden? 

For at uddybe, hvad jeg mener, vil jeg gerne dele en personlig oplevelse, jeg havde for et stykke tid siden. Jeg havde aftenen inden set filmen "Peaceful Warrior", og den handler bl.a. om at være til stede i nuet.

Dagen efter jeg havde set filmen, var jeg på arbejde. På det tidspunkt havde jeg et hektisk lederjob, og formiddagen var gået med travlhed og masser af udfordringer. Efter nogle timer følte jeg mig fuldstændig blæst i hovedet og kunne ikke overskue, hvordan jeg skulle gribe nogle ting an. Så jeg tænkte, at det nu måtte være tid for en pause, og gik udenfor.

Jeg er ryger, så jeg fik fisket cigaretter og lighter frem, og tog en cigaret op af pakken. Optaget af at tænde den, registrerede jeg - uden at tænke nærmere over det, bare registrerede ud af øjenkrogen - at der nogle meter foran mig, stod en mand. Han havde ryggen til og en telefon for øret. Jeg var langt væk i arbejdet og tumlede rundt i tankerne om det, jeg lige havde forladt - og det, jeg skulle tilbage til.

Jeg kom i tanke om filmen fra aftenen før, og det slog mig, at der jo ikke var meget pause over al den tankemylder. Så jeg trak vejret dybt et par gange og så mig lidt omkring. Duftede, lyttede, så.

Pludselig skete der noget fantastisk og også lidt underligt. Manden foran mig fik "lyd på". Det var som om jeg, bogstavelig talt, zoomede ind på ham. Forstået på den måde, at hvor jeg før blot havde registreret ham, så jeg ham nu helt tydeligt, og jeg kunne også høre ham. Jeg hørte nu pludselig små bidder af, hvad han talte om. Han sagde blandt andet noget med "han ER så fin" og "ja, fødslen gik godt!".

Der gik det op for mig at det, jeg stod og overværede, var en nybagt far, der ringede rundt til folk, og fortalte om det kæmpe mirakel, han lige havde oplevet. Jeg var pludselig en del af hans oplevelse, og jeg var rørt til tårer over al den lykke, han udstrålede, og som jeg fik lov at snuse til mig. Blot ved at være der, hvor jeg var, i det nu, med mine sanser skærpet.

Jeg har tænkt mange gange på oplevelsen sidenhen, og på hvor meget vi går glip af, når vi ikke er nærværende. Når vi ikke lever her og nu, men har vores tanker og fokus et andet sted. Og hvad vi kan opleve, når vi skærper sanserne, og bare mærker, virkelig mærker, hvad der sker omkring os.

Derfor har en sætning fra filmen nu også fået en ganske særlig betydning for mig:

"There is never nothing going on".

Der sker altid og hele tiden små og store mirakler omkring os - vi skal bare være opmærksomme på dem...