Vicomten's blog

Adelsmanden La Rochefoucald har sagt: “vores lykke ligger ikke i tingene, men i vores vurdering af dem”. Vi må imidlertid ikke ikke bruge dette udsagn som et trick til at vurdere alting sådan, at det kommer til at se positivt ud. Den “positive tankes kraft” kan nemlig blive til en form for tyranni: en tvang til partout at skulle se alting positivt.

Kan man lære at være lykkelig? De forskellige filosofiske skoler i det gamle Grækenland var overbeviste om at lykke er noget, du kan lære, men at det imidlertid ikke sker ved, at du bevidst stræber efter den.

“Vi har kun én medfødt fejl. Det er at vi tror at vi er her for blive lykkelige.”

Vi ser dem overalt: på hjemmesider og i selvhjælp-bøger. Citater fra kendte filosoffer, videnskabsmænd. Ofte taget ud af sammenhængen, desværre. Desværre, fordi de løsrevne citater ofte ikke alene gør ophavsmænd/-kvinder uret, men også fordi det blokerer for en dybere forståelse af den virkelige mening.

At finde lykken er alle menneskers højeste mål. Lykken er den mest værdifulde af alle værdier. Vi stræber nemlig aldrig mod lykken for at opnå noget andet, derimod stræber vi ofte mod noget andet for at opnå lykken. Lykken er altså en absolut værdi.

Vi mennesker lever i et ”guddommeligt fravær”, som en fransk digter (Valery) udtrykte det. Hele tiden rykkes vi væk fra nuet. Et livsvilkår som kun med anstrengelse - om overhovedet – lader sig beherske. Selvom man undertiden siger at overdrivelse fremmer forståelsen, gælder det ikke her  - og slet ikke i den form man finder hos bl.a.

Hvor pudsigt som optikker på veje til lykke er forskellige; fx beundrer nordamerikanske Indianere netop bisonoksen. Modsat andre dyr, flygter den ikke fra snestormen, men går igennem den. Et symbol på styrke. Spørgsmålet om hvad der skal til for at blive lykkelig, ligger således skjult i svaret.