Vicomten
 |
|
Fra mit landsted i en ikke så fjern fortid, iagttager jeg det som sker i tiden lidt på afstand. En afstand jeg har valgt, da den bekommer mig vel. Mit gemyt, måtte jeg sande, trivedes ikke; gradvist fik jeg stadig sværere ved bylivet. Efter år i tiltagende distraktion, til sidst uudholdeligt, der medførte... ja, nærmest daglige "ud-af-kroppen"- oplevelser, fik mig til at residere på landet - hvor der hersker - rigtigt gættet - tiltrængt idyl og lykke.
Gæstebog: |
